Forårsruller

 

Ca. 40 små ruller

Kød kan udelukkes og de kan laves vegetariske.

250gr.              hakket magert svinekød

25gr.                glasnudler

1                      æg

50g                  hvidkål

1 bak               bønnespirer

1-2                  gulerødder

25g                  ærter

25g                  majs

½ tsk.              sort peber

1 spsk.             soya sauce

1 fed                hvidløg

2-3 spsk.         fiske sauce – nambla

1 pakke           ris/mel plader - frosne firkantede er bedst (forårsrulledej)

2 spsk.             hvedemel

3 spsk.             vand

1 spsk.             sukker

2 spsk.             Østers sauce

 

1 l.                   olie til stegning

1 flaske            sød chili sauce (dressing)

 

  

Glasnudler lægges i kogende vand i 3-5 minutter. Glasnudlerne hældes i en sigte så vandet løber fra. Med en saks klippes de i ca. 3 cm længde.

Hvidkål og gulerødder hakkes meget fint. mindre end 5 mm.

Lidt olie varmes i gyde, presset hvidløg svitses i olien og kød steges. Når kødet er færdigstegt kommes fiske sauce, Soya, peber og sukker i og det røres godt sammen.

Der laves en jævning af mel og vand. Hvidkål, gulerødder, bønnespirer og jævning kommes i gryden og koger 2-4 minutter.

Glasnudlerne kommes i og der røres godt rundt.

Æg piskes til at pensle pladerne med der hvor de lukkes.

Bruges der frosne plader, må de ikke tørre ud!

Pladerne lægges på bordet og der kommes en passende mængde fyld på, pladerne rulles en omgang, siderne foldes ind for at lukke og der rulles færdigt. Rul meget stramt, så der ikke er luftlommer og pres sammen til sidst. Ellers risikeres, at de går op under stegningen. Enden pensles med det piskede æg for at lime dem sammen.

 

Steges til de er passende brune i ikke for varm olie.

 

Serveres med Jasmin ris og sød chili sauce som dressing.

 

***************

 

Oksekød i grøn karry med kokos  

(gaeng kiow wan nua) 

 

1 1/4 dl      kokosmælk

2 spsk.        olie

1 stk.          fint hakket fed hvidløg

1 spsk.        grøn karrypasta

2 spsk.        fiskesauce

1 tsk.          Sukker

175 g.        magert oksekød (skæres i tern)

2 stk.          hakkede kaffir limeblade

3 stk.          grønne auberginer (skæres i kvarte)

15 blade     thaibasilikum

 

Varm kokosmælken for svag varme i en gryde, men lad den ikke koge, tag den af varmen, varm olien i en wok og svits hvidløget gyldenbrunt, tilsæt 1 spsk. af den grønne karrypasta og rør den ud i olien, hæld så den varme kokosmælk i og rør til blandingen jævner, tilsæt fiskesauce og sukker og rør rundt, tilsæt kødet og steg, til det bliver brunt. Tilsæt let vand hvis der mangler væske og steg videre i 3 - 4 minutter under jævnlig omrøring, når kødet er lige akkurat gennemstegt, røres limebladene i, derefter auberginer og basilikumblade. Steg videre et øjeblik og server straks.

 

***************

 

Panang gai

 

3-4 personer

 

500g              Kyllingekød

2 tsk.             Panang karrypasta

5 stk.             Kaffir limeblade

½ liter            Kokosmælk

3 spsk.           Fiskesovs

1 spsk.           Sukker

  

Opvarm olien i en tykbundet gryde, rist panang karrypastaen, kom lidt kokosmælk i, så det ikke brænder på.

 

Tilsæt kyllingestykkerne og lad dem stege i 5 minutter, kom derefter kaffir limebladene i, og resten af kokosmælken i.

 

Lad det hele simre i 15 - 20 minutter uden låg, eller til kyllingestykkerne er gennemkogte, og smag til med fiskesovs og sukker.

 Retten pyntes med friske thaibasilikumblade og chili.

Serveres med jasminris.

 

 

 

Thailandske opskrifter

Klik her

 

 

Nyheder 

 

 

ANN THAI BUTIK

Snellemark 22,  3700 Rønne Tel : +45 51 35 00 44

www.annthaibutik.dk

Ann Thai Butik  v/ Phiangjai Ann Knudsen , Snellemark 22, DK-3700 Rønne Tel : +45 51 35 00 44  SE nr. 30746007